Tekst og billeder fra 
"Musoc : socialistiske fælles-sange",
1976. 1 bd, illustreret
Forlag: Fagtryk
Serie: Fagtryk ; 55

Parallelt med denne udgivelse er vi ved at
forberede MUSOC-sangbogen i A-4 format
til brug for MUSOC-udøvende musikere.
Den laver vi med standardhulning og uden
ringbind for at gøre det så billigt som mu-
ligt. For nærmere oplysninger ring eller
skriv til FAGTRYK.
FJERN PRIVATISERINGERNE. ET SLAG-
KRAFTIGT SOCIALISTISK ARBEJDE KRÆ-
VER ET STÆRKT FÆLLESSKAB, EN FUN-
GERENDE OFFENTLIGHED. MUSOC ER
EN DEL HERAF.
Århus, dec. 1976 Frontens fagtryk-gruppe

Fagtryk
Fagkritisk Front
Mejlgade 53
8000 Århus C, tlf. 19 22 55

ISBN 87-87540-66-5


HVAD GØR VI NU, LILLE DU
Melodi: Kim Larsen. Tekst: Musoc 13.

Som en del andre sange i sangbogen her. f.
eks. 2.8, 2.10, 2.11 og 2.12 er denne uddan-
nelsespolitiske omfortolkning af >>Hvad gør
vi nu, lille du<< produceret og spillet til ud-
dannelseskampen af MUSOC-grupperne i
tilknytning til Fagkritisk Front. Det er vigtigt,
at den interessemæssige og politiske kamp
på uddannelsesområdet også bli’r en KUL-
TURKAMP – i front med andre socialister
mod den borgerlige kulturs overherredøm-
me.

MUSOC er socialistisk brugsmusik – til ak-
tioner, fest og hverdag – til demonstrations-
tog, dans og fællessang.


 
Jeg blev student med otte i snit
i hele foråret havde jeg slidt.
Jeg ville være læge, så det var for lidt.
Hvad gør jeg nu, lille du.

Jeg måtte altså bestemme mig om
til humaniora jeg således kom.
Men da semestret sku’ starte,

var pengekassen tom.
Hvad gør jeg nu, lille du.

Så prøved’ jeg at få fat på et job,
på arbejdsmarkedet var der sagt stop.
Det hele rablede for mig, jeg måtte gi’ op.
Hvad gør jeg nu, lille du.

Jeg måtte tro, der var noét galt med mig.
Så traf jeg no’en, der had’ det som jeg,
og vi fandt ud af, at vi måtte samles nu.
Det gør vi nu, lille du.

Vi må stå sammen fra alle fag
og sammen kæmpe mod det, der står bag.
Student og arbejder må kæmpe sammen i dag
for socialismens sag.


2.23 2.23

Saksens ben er stat og kapital. Står der i
sangen. I den gamle leg, hvor forskellige
håndstillinger illustrerer saks, sten og pa-
pir, dér vinder saksen (et vandret V-tegn)
over papiret (en flad, fremstrakt hånd).
Saksen knuses derimod af stenen: Den
knyttede næve! – Som bekendt pakkes ste-
nen (eller den militante eller revolutionære
arbejderbevægelse)
ind af papiret: den
fremstrakte, flade hånd, - der byder sig til
overfor >>stat-og-kapital-klip-klip<<  -, og
som passende kan udnævnes til at være
Socialdemokratiet…