- 3 -

I .PRÆSENTATION AF MUSOC.

Dette afsnit indeholder dels et kort rids af MuSocs historie,
dels en redegørelse for, hvordan grupperne arbejder internt, samt
endelig nogle overvejelser angående de sammenhænge, MuSoc har funge-
ret i/gerne vil fungere i. Disse sidstnævnte overvejelser trækkes
ganske kort op her for at give en kort introduktion til nogle af
de problemfelter, der vil blive bearbejdet i rapporten.

1. MuSocs historie.

MuSoc blev startet med udgangspunkt i fagkritikken på musikin-
stituttet. Der havde gennem et par år været snak om at danne socia-
listiske musikgrupper, da de første MuSoc-grupper blev startet. Grup-
perne blev dannet i forbindelse med de omfattende studenterpolitiske
aktiviteter og Fagkritisk Fronts kriseprojekt i december 1975. Det
var to til lejligheden dannede grupper - det hele foregik lidt ho-
vedkuls, men viste sig at være en god ide, der øjensynlig imødekom
nogle behov såvel hos publikum som hos socialistiske musikstuderende.
Den ene gruppe var begyndelsen til MuSoc 7, og efter en del om-
rokering og inddragelse af nye musocanter kom MuSoc 7 og MuSoc 13 i
gang i marts 1976. også MuSoc 13 kom ret hurtigt ud at spille, idet
gruppen havde et engagement til en forårskoncert på et gymnasium en
måneds tid efter de var startet. Den relativt store efterspørgsel,
der allerede fra starten har været efter grupperne, har dels virket
positivt ind på gruppernes arbejde, idet vi ret hurtigt fik nogle
spilleerfaringer og følte en opbakning omkring arbejdet - dels nega-
tivt, idet der har været for lidt ro omkring øvearbejdet til at vig-
tige formålsdiskussioner og interne arbejdssammenhænge kunne disku-
teres.
I januar 1976 blev der startet nogle kvindegrupper, med ud-
gangspunkt i musikfrontens kvindeskolingsgruppe. Grupperne havde som
formål dels at fungere som kvinde-basisgrupper, hvor kønsspecifikke
problemer såvel som politiske problemer i det hele taget kunne disku-
teres i en kvindesammenhæng, men vigtigt, også at hjælpe hinanden
til at overskride nogle problemer i forhold til at være praktisk ud-
øvende musiker. Traditionelt har piger været/følt sig undertrykt i
sammenhænge, hvor den rytmiske musik har været udtryksformen - kort
sagt, piger er generelt ikke ret gode til at spille elektrisk musik.
Kort tid efter opstod der også to mandegrupper, der ligesom
kvindegrupperne ønskede at bearbejde deres roller i en praktisk musi-


- 4 -

kalsk sammenhæng.
I sommerferien 76 spillede nogle medlemmer fra de forskellige
kvindegrupper sammen på tværs af de etablerede grupper i en gruppe,
der efter en omorganisering blev til "sommergruppen" (nu "Røde Wil-
ma"). Denne gruppe begyndte efter sommerferien også at spille ude,
første gang til en rus-fest på musikinstituttet og kort tid efter til
semesterstartfestival i Stakladen, senere bl.a. i forskellige
kvindepolitiske sammenhænge.
MuSoc havde indtil dette tidspunkt lånt sig frem til instrumen-
ter, men det var efterhånden blevet aktuelt og nødvendigt at anskaffe
sig eget anlæg. Instrumentkøbet blev den direkte anledning til
at samle de forskellige spillegrupper under en organisation: MuSoc.
Der dannedes stadigvæk nye MuSoc-grupper, såvel blandede som kvinde-
og mandegrupper. Den sidst dannede, MuSoc 9, en blandet gruppe, star-
tede i slutningen af 1976, og spillede for et publikum for første
gang den l. maj 1977.

2. MuSocs indadvendte praksis.

a. Kollektiv arbejdsform.

I MuSoc-grupperne er der forskellige intentioner om at komme til
at fungere anderledes indadtil (og udadtil) end traditionelle
elektriske orkestre. Vi vil gerne praktisere en kollektiv arbejdsform:
Det gælder l) vores forhold til instrumenterne og 2) produktion af
tekst og musik og det gælder 3) den løbende evaluering og diskussion
af de politiske perspektiver og målsætninger.
I MuSoc gør vi en del ud af at skiftes til at spille på de for-
skellige instrumenter, for på den måde at prøve at nedbryde den skarpe
arbejdsdeling, der er normen i elektriske bands. Der er flere grunde
hertil. Dels er vi i MuSoc så godt som alle sammen musikstuderende og
vil gerne udvide vores faglige kunnen, dels er flere af grupperne ret
store (op til 12 medlemmer) og hvis vi ikke skiftes til at spille, vil
det være svært at undgå, at nogle bliver overflødige, eller kommer til
at spille fx tambourin hele tiden. Endvidere mener vi, at den førom-
talte problemstilling omkring kønsroller i elektriske bands bl.a. skal
tackles ved ikke at reproducere traditionelle arbejdsdelinger. Derud-
over mener vi, at det er en fordel at alle er fortrolige med de for-
skellige instrumenter - så kan man bedre lytte til hinanden og spille
sammen, og vi kan klare flere situationer, fx når nogle gruppemedlem-
mer er syge.


- 5 -

Udover det, at vi spiller numre lavet af andre socialistiske
grupper, vil vi også gerne selv lave nye sange. Der findes alle-
rede en del numre, hvor enten tekst eller musik er produceret af
musocanter, men der er endnu ikke rigtig kommet gang i en egent-
lig kollektiv produktion.
MuSoc 7 og 13 har haft for travlt med at opbygge repertoire
i forbindelse med de udadvendte aktiviteter. Det har bevirket, at
grupperne ikke har haft tid til at tage nogle diskussioner om det
politiske grundlag, om arbejdet indadtil og udadtil, om målgrupper
etc. Det er faktisk først i efteråret 1976 at vi omsider har fået
taget hul på diskussionerne - bl.a. på grund af den nyligt foretagne
organisering af MuSoc-grupperne.

b. Samarbejde grupperne imellem

Der har indtil nu ikke været noget videre samarbejde de enkel-
te grupper imellem, men det vil vi nu prøve at råde bod på. Et af
de områder, der har været på tale, er udarbejdelsen af et tekst-
hæfte med sange, artikler og diskussionsoplæg til at dele ud i
forbindelse med fx at vi tager ud og spiller på et gymnasium, så-
ledes at lærere og elever får mulighed for at forberede arrangemen-
tet og følge det op.
En måde, hvorpå grupperne også kan have fornøjelse af hinan-
den, er den løbende, gensidige solidariske kritik, der gerne skulle
kunne skubbe til gruppernes musikalske og politiske udvikling. De
tre grupper, der i øjeblikket spiller udadtil har flere gange spil-
let sammen, enten parvis eller alle tre, men den fælles evaluering
efter sådanne arrangementer har det skortet på.

3. MuSocs udadvendte praksis.

a. Fester i indforståede miljøer.

Vores primære virkefelt har indtil dato været fester i uni-
versitets- eller frontregi. Festernes karakter - og dermed vores
funktion - har varieret noget. Nogle fester bliver holdt i direkte
tilknytning til politiske debatter og aktioner, andre fester er
bare fester.
Vi mener, at vi til nogle fester har fungeret godt sammen med
publikum, der har været en fin stemning og et godt samspil mellem
publikum og orkester. Folk har sunget med rundt om ved bordene og
der har været masser af fælles fysisk udfoldelse på gulvet. Disse
gode erfaringer har vi primært fra fester, der har ligget i direk-


- 6 -

te forlængelse af aktions- eller dabatsammenhænge, som fx decem-
berfesten i Stakladen i 1975, 4.maj-festen på musikinstituttet og
kvindefesten i Fronthuset i oktober 1976.
Men vi har også oplevet frustrerede fester, hvor vi har følt,
at den musik vi står og laver primært er larm og dansemusik - at
vi ligeså godt kunne spille "fed rock deruda", for folk vil bare
danse, fyre og drikke. Nu er vi klar over, at de problemer der kan
findes i venstrefløjens fester ikke er problemer, der opstår i
festen, men er problemer, der stammer fra vores dagligdag og vores
arbejde, og som ofte får nogle konkrete udtryk i festen i form af
druk og råb og skrig og individualiserende samvær.
Vi vil ikke fungere kompenserende i forhold til de problemer,
der eksisterer, men vi vil gerne være med til at opbygge en kollek-
tiv forståelse for vores alle sammens situation - vi vil gerne
være med til at styrke sammenholdet og at politisere vores samværs-
former. Vi mener det er vigtigt at oparbejde en virkelig solidari-
tet mellem festdeltagerne, sådan at man styrker og mobiliserer hin-
anden. Sagt med store bogstaver mener vi, at man skal kunne bruge
festerne som et politisk våben, i stedet for blot at vågne næste
morgen med tømmermænd og dårlig smag i munden, endnu mere udmattet
og frustreret end før.

b. Arrangementer udenfor de indforståede kredse.

Når vi når ud over vores indforståede publikum, som udgøres af
universitetsfolk, stilles der naturligvis nogle andre krav til os.
Der vil blive krævet mere overbevisende og grundige forklaringer i
vores tekster, en mere omhyggelig introduktion og formidling, og
de æstetiske krav vokser også (man er vel mere tilbøjelig til at
"bære over med" en gruppe, man kender og er politisk enig og ind-
forstået med).
I en diskussion af hvor bredt et publikum vi skal satse på, er
vi i første omgang kommet til det resultat, at uddannelsesinstitu-
tioner som gymnasier, HF, folkeskole og forskellige slags semina-
rier umiddelbart er de steder, vi bedst vil kunne fungere. Begrun-
delsen herfor er, at vores erfaringsgrundlag i forhold til disse
institutioner er stort, og at det er relativt snævert definerede
grupper. Dette gør, at vi er i stand til at indkredse netop deres
specielle problemer (skoleproblemer, problemer i hjemmet, arbejds-
løshedssituationen, seksualproblemer, omgangsformer etc.). Endvi-
dere vil der være mulighed for et samarbejde, vi kunne forestille


- 7 -

os, at eleverne i forvejen havde fået kendskab til os gennem tekst-
hæfter og sange, evt. havde arbejdet med det i musik- eller orien-
teringstimerne eller på debatdage.
En anden for os relevant sammenhæng er ungdomsklubber, bebo-
erforeninger, diverse musikværtshuse. Her er publikum ikke så snæ-
vert defineret, hvilket vil kræve, at vores tekster må udvælges så
de henvender sig til et bredt publikum, også folk ud over uddannel-
sessammenhænge.
Det er i det hele taget meget vigtigt, at vi i vores udadvendte
aktiviteter er klar over publikums forudsætninger for at forstå og
få noget ud af det, som vi laver. Vi må for hvert arrangement dis-
kutere igennem hvilke problemstillinger der er relevante for netop
den gruppe mennesker vi skal spille for, samt efter arrangementerne
diskutere hvordan vi fungerede i forhold til disse mennesker, så
vores konkrete erfaringer inddrages ved planlægningen af nye arran-
gementer af lignende art.

Vi vil foretrække arrangementer, hvor vores tekster og vores
politiske budskab har en chance for at blive hørt. Vi har en fornem-
melse af, at vores tekster, hvis de introduceres grundigt og fx un-
derbygges med dramatiske effekter, vil have en mulighed for at virke
bevidstgørende på et ikke-indforstået publikum. På den anden side
ønsker vi ikke at reproducere en passiviserende koncertinstitution
- det er vigtigt for os, at publikum er aktivt og deltager i ar-
rangementet på lige fod med musikken.
Vi har i ikke-indforståede sammenhænge været ude for, at vores
repertoire med både stille og hurtige afdelinger ikke har kunnet op-
fylde folks behov for at danse ("Vi vil ha no'd fed rock"). Ofte har
vi ikke været lydhøre nok overfor folks ønsker, men vi kommer let i
en situation, hvor afhængigheden eller efterkommelsen af publikums
ønsker kommer i et modsætningsforhold til vores ønske om at fungere
som politisk bevidstgørende grupper.

c. Arbejdskampe og demonstrationer.

En tredie vigtig MuSoc-funktioner er at medvirke ved demonstrati-
oner, blokader, politiske møder og arbejdskampe. Vi har diskuteret
muligheden af (og også i et vist omfang praktiseret) at oprette små
"udrykningshold" bestående af et par guitarer og en harmonika og
nogle forsangere til at støtte fællessangen. (Vi kunne her bløde op
på den kraftige gruppeopsplitning i MuSoc ved at sammensætte holdene
på tværs af grupperne). I disse sammenhæng mener vi, at MuSoc skal


- 8 -

opfattes som et instrument for de aktionerende, snarere end som
end politisk bevidstgørende gruppe med politikken parat.
En mulighed er også at tage kontakt med aktionerende arbejdere og
arbejdsløse, eller fx med boligforeninger og forsøge i samarbej-
de med dem at give deres kampe et kunstnerisk eller kulturelt ud-
tryk (skrive sange, lave teater mm.). Det ville fx være oplagt, om MuSoc i
fremtiden deltager i initiativer á la Sabroe-smedenes revy for et par
år siden.

Ovenstående betragtninger angående MuSocs funktionsmåder refe-
rerer til de overvejelser, vi indtil dette tidspunkt har haft i
grupperne og skal betragtes som foreløbige. MuSocs fremtidige ud-
vikling vil netop være bestemt af de erfaringer vi har gjort os,
kombineret med de erfaringer vi løbende får, samt de udfordringer
MuSoc vil blive stillet over for.

 

 



Tekst og billeder fra rapporten "MuSoc - erfaringer fra og strategier for en socialistisk musikkultur", Maj 1977, Publimus: Århus, ved rita arenkiel, ellen enggård, karin essmann, skipper flytkjær, john frandsen, lars petersen og birgitte slot. (91 sider, ill.)